Får uskyldige spørgsmål som ”kan du sende mig logoet” dig til at gå i panik? Har du bunker af duplikatbilleder på computeren, som sluger lagerplads? Foretrækker du at lave nye filer, fordi det tager længere tid at finde de gamle? Så skal du læse videre!
Her kigger vi nærmere på, hvorfor din virksomhed bør have en billedbank!
Har din virksomhed brug for en billedbank?
Hvis du kan genkende dig selv i nogle af de følgende udsagn, bør du tage et ekstra kig på Imageshop-billedbank. Jo flere punkter du nikker genkendende – og opgivende – til, desto større er behovet for at systematisere og effektivisere opbevaringen af digitale filer.
- Tanken om at skulle lede gennem mange mapper for at finde et bestemt billede får hjertet op i halsen
- I er usikre på, hvilke billeder I har fået samtykke til
- I deler forældede versioner af filer og billeder ved en fejl
- Forældet branding bliver brugt i markedsføring ved en fejl
- Filnavnene har ingen relation til selve indholdet
Billedbank er løsningen på alle disse frustrationer – samtidig med at du hurtigt kan dele filer både eksternt og internt.
Lyder det som et stort projekt at komme i gang med?
Her kan du læse om, hvordan Vitus Rejser hurtigt fik sorteret og uploadet tusindvis af billeder på en nem og effektiv måde. Fordelene ved at have en billedbank er mange, og du vil være glad, når arbejdet er gjort.
Spar værdifuld tid og effektivisér arbejdet
En billedbank giver dig fuld kontrol over digitale filer og billeder. Du ved præcis, hvilke filer du har, og hvor du har dem. Imageshop-billedbank lader dig kategorisere billederne og tilføje vigtig information, som du senere kan søge efter. Det betyder, at ansatte internt og andre udenfor virksomheden kan finde præcis det, de har brug for.
I slipper dermed for at bruge timevis på at bladre gennem billedmapper, søge i gamle mails, rode rundt i Dropbox, gennemgå alle mapper på computeren og bede til dataguderne om, at filen dukker op. Billedbanken har mange søgefunktioner, som gør det nemt at finde de filer, du har brug for – f.eks. nøgleord, medietyper, kategorier, format, sæson, fildetaljer og anvendelsesområde.
Det er også nemt at sortere eksisterende filer i billedbanken. I administrationsværktøjet kan du hurtigt finde ud af, hvilke filer der mangler information, finde dubletter, gamle filer og inaktive brugere. Langtrukne oprydninger for at få styr på digitale filer er dermed fortid. Her kan du få konkrete tips til, hvordan du holder billedbanken ryddelig!
Fuld kontrol med GDPR-samtykke
Der stilles i dag strenge krav til samtykke og dokumentation – uanset om du vil dele billeder af medarbejdere eller eksterne. Du skal passe godt på dokumentationen af samtykket, og det kan være en udfordring at holde styr på. Det gælder især, hvis en person har sagt ja til brug af enkelte billeder, men ikke alle billeder.
Imageshop lader dig gemme samtykke direkte i billedbanken. Så kan du hurtigt se, hvordan du må bruge billedet. Det er også muligt at bruge billedbanken til at indhente samtykke. Brugeren uploader en selfie, og systemet finder derefter alle billeder af personen ved hjælp af AI eller ansigtsgenkendelse. Nu kan vedkommende gennemgå billederne og give tilladelse til, hvordan de må bruges.
Læs mere om samtykke-modulet her!
Ryd op i dubletter og forældede billeder
Dubletter stjæler enormt meget lagerplads og skaber kaos. Det er trættende at skulle bladre igennem dusinvis af næsten identiske billeder. Hvis du ændrer billedstørrelsen på computeren, bliver både originalen og kopien gemt. Måske vil du bruge ét format til nyhedsbrevet og et andet til sociale medier? Sådan opstår der mange dubletter – bare i forskellige formater.
En stor fordel ved Imageshop er, at du kan ændre filstørrelsen direkte i billedbanken!
Du kan ikke bare slette dubletter, når du uploader billeder til Imageshop, du kan også nemt holde orden bagefter. Billedbanken har nemlig en smart funktion, som hurtigt viser dig alle dubletter. Du kan også søge billeder frem ud fra bestemte årstal. Det gør det lettere at rydde ud i gamle og forældede filer.
Styrk brandet med gennemført branding
Brug billedbanken som kilde til al branding, billeder og marketingmateriale, så I sikrer jer en ensartet og stærk brandidentitet. I undgår, at gammelt materiale bliver brugt, ved at oprette en brandmanual og give medarbejdere adgang til de nyeste og mest opdaterede filer. Det tager kun et par timer at opsætte modulet, takket være drag & drop og færdige skabeloner.
Forestil dig følgende situation: Siri vil lave grafik til sociale medier om et projekt, hun arbejder på. Hun spørger dig om korrekt brug af logo og farver, hvilket sætter gang i en endeløs jagt på retningslinjer og opdaterede filer. I ren frustration ender Siri med at bruge en tilfældig løsning. Når det sker ofte nok, får virksomheden en fragmenteret branding, som svækker brandet.
Imageshop Brand Guide er et modul, som nemt lader dig opsætte retningslinjer og instruktioner. Nu kan Siri bare logge ind, downloade logoet, finde relevante billeder og læse instruktionerne. Brandguiden er nemlig integreret i billedbanken for at gøre processen så gnidningsfri som muligt. Brandmanualen gør det muligt at downloade logoer, billeder, grafik og film, så I får et ensartet og genkendeligt brand.
Del billeder både internt og eksternt
Har I et stort behov for at gøre billeder tilgængelige for folk udenfor virksomheden? Det er besværligt, når eksterne skal kontakte jer med billedforespørgsler. Du skal bruge tid på at finde den rigtige fil og sende den videre. Imageshop-billedbank gør det muligt for andre at søge frem og downloade præcis det, de har brug for – på eget initiativ.
Du vælger selv, om billederne skal være offentligt tilgængelige eller kun for registrerede brugere. Sundhedsstyrelsen valgte f.eks. at gøre materiale og retningslinjer om coronavirus frit tilgængeligt. Det gjorde det nemt for butikker og restauranter at hente plakater og billeder til at hænge op på døre og vægge.
Det er selvfølgelig også muligt kun at dele billedbanken internt i virksomheden og integrere den med andre systemer. Vitus Rejser kan f.eks. vælge billeder direkte fra billedbanken inde i Craft CMS, når de skal udgive blogindlæg – takket være et praktisk plug-in. De slipper dermed for at downloade billederne fra billedbanken, gemme dem på computeren og derefter uploade dem i Craft CMS.
Lyder det interessant? Kontakt os for at få en gratis online demo!